Farvede armbånd

Armbåndene anvender vi i mange sammenhænge, både i den ”normale” undervisning og når vi afvikler innovationscamps. De har stor virkning på den pædagogiske proces.

På det overordnede plan anvender vi dem for at skabe tryghed og fjerne noget af den kontekst de enkelte deltagere altid bringer ind i rummet. De bedste/mest innovative ideer udvikles i miljøer, hvor sociale/arbejdsmæssige hierarkier har mindst indflydelse. Deltagerne er en farve i stedet for en dygtig elev, en skoleleder, en pædagog, en lærer osv.

Armbåndene er med til at udviske de sociale/hierarkiske magtstrukturer mellem deltagerne.

Det har vist sig særdeles tidsbesparende med armbåndene – gul henter fingerdukker til dukketeater, grøn skal være sekretær, blå skal være kritisk, blå starter. Disse små ordrer skaber en lidt tilfældig struktur og man undgår en masse små diskussioner såsom: ”nej det er ikke min tur” ”jeg skal ikke være sekretær” og lign.

Det er lynhurtigt at lave små grupper i gruppen. Rød og blå rejser ud for at forhandle, alle de grønne er sammen o.l.

Om forfatteren

Carsten Hermansen har skrevet 63 artikler for Innospot

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

The administrator needs to log in and select a Google Analytics account.