Når undringer og spørgsmålsbuffet skaber tekstanalyse

Selvskabende tekstanalyse – når læreren giver slip

I forbindelse med tekstanalyser i 9. klasse eksperimenterer vi med at lade eleverne være selvskabende i deres analysearbejde. Det er vigtigt at eleverne arbejder med netop de områder i deres læreproces, hvor det er svært- Vyogotsky kalder det zonen for nærmeste udvikling – også i tekstanalysearbejdet. Det kan være en udfordring i netop denne del af danskfaget, da analysearbejde ofte bliver af en subjektiv karakter. I modsætning hertil står f.eks. matematik, hvor det er lettere for at eleverne at springe lette opgaver over og kun gå efter svære eller udfordrende opgaver.

Når vi underviser, er det helt afgørende at eleverne skal være selvskabende og medskabende i deres læreproces. Vi, som undervisere, ved ikke altid bedst. I forbindelse med analysearbejdet bliver man som dansklærer let fristet af at udlevere arbejdsspørgsmål til teksten – måske sammen med en færdiglavet model for analysearbejdet. Opgaven kommer derved til at tage udgangspunkt i, hvad læreren finder vigtigt eller hvad den generelle analysemodel antager, er vigtigt for analysen. Refleksionen hos eleven udebliver og fokus bliver selve besvarelsen af spørgsmålene.

Vi søger, at eleverne udvikler strategier og finder deres egen forståelse af hvad analysearbejdet indebærer i tæt samarbejde med læreren som vejleder og sparringspartner. Målet er, at eleverne oplever en indre forståelse for analysearbejdet af tekster for derigennem at styrke deres litterære oplevelser på sigt.

Spørgsmålsbuffet 

I dette forløb arbejdede vi med novellen Fredagsfesten af Peter Mouritsen (2011) og hjemmearbejdet bestod i at læse novellen, løbende skrive undringsspørgsmål og efterfølgende lave 5 min hurtigskrivning over deres umiddelbare tanker om novellen. Derudover skulle de finde senoderne genretræk og perspektivere teksten i forhold til temaet By og ensomhed.

Dagens arbejde startede med en walk and talk, hvor vigtige pointer fra hurtigskrivningen blev diskuteret. Herefter skulle hver elev udvælge sine tre bedste undringsspørgsmål til teksten og skrive dem ned på post-its. Alle spørgsmål blev indsamlet og lagt frem på et fælles bord som spørgsmålsbuffet. Eleverne fik derefter 30 min til at udvælge netop de spørgsmål fra buffeten som de ikke selv umiddelbart havde tænkt over eller allerede havde et bud på og arbejde med disse. Der var ikke krav til antal besvarede spørgsmål pr elev.

Efter 30 min havde vi plenumgennemgang af novellen. Som underviser vides ikke, hvilke spørgsmål eleverne har arbejdet med, hvorfor denne del af processen giver et spændende indblik i, hvad der optager eleverne. Eleverne skiftedes til at stille et spørgsmål højt og alle bød her ind med besvarelsen. Det var spændende at opleve, hvordan selv de mest basale spørgsmål blev udgangspunkt for en dyb analyse og fortolkning af novellen. 7 spørgsmål fra buffeten var nok til eleverne nåede hele vejen rundt om analysen og fortolkningen af novellen -kun suppleret med et enkelt analysespørgsmål stillet af underviseren.

Som afslutning lavede elevene en kort hurtigskrivning, for at reflektere over deres tanker om og arbejdet med novellen.

Det er ikke sidste gang der serveres spørgsmålsbuffet i analysearbejdet i 9. klasse.

Om forfatteren

Charlotte Rørvig Haaber har skrevet 18 artikler for Innospot

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *