Når kritik er en gave

I fredags afsluttede vores to niendeklasser deres problemorienterede projekt om ”Danmark under anden verdenskrig”

Afslutningen bestod af gruppernes fremlæggelser. En del af fremlæggelsen skulle foregå på tysk.

Fremlæggelserne havde et meget højt fagligt niveau, jeg lærte noget nyt af dem alle og er taknemlig over alt den faglige viden eleverne stillede til min og deres klassekammeraters rådighed. Der blev delt viden, konkluderet og perspektiveret i forhold til forskellige fremtidssenarier.

Under disse fremlæggelser er der bytte om på rollerne, her er det lærerne, der bliver klogere af at være til stede. Næsten alle grupper kunne deres fremlæggelse uden ad, hvilket gjorde det til en ”flydende” nydelse at overvære. Fantastisk

Men dagen vigtigste oplevelse kom efter fremlæggelserne. Der er en fast procedure i klassen efter hver gruppefremlæggelse. For det først har tilskuerne mulighed for at stille spørgsmål til oplæggets faglige indhold, er der nogen man ikke forstår eller er der noget man gerne vil have uddybet.

Derefter er der kritisk runde, hvor man fortæller gruppen, hvad var godt, hvad kunne være gjort bedre? Det var under denne del, at den ”gamle” underviser tænkte ”YES”. Der blev sagt mange positive ting til grupperne i forbindelse med denne afsluttende evaluering, men der var også masser af kritik. Små detaljer i oplægget, hvor noget kiksede eller påpegning af steder i oplægget, hvor man virkede usikker.  

Til min glædelige overraskelse, forsvarede grupperne sig overhovedet ikke i forhold til den åbne negative kritik. Det gør man nemlig ikke, når man ved, at kritik er en fremtids-gave.

 

Om forfatteren

Carsten Hermansen har skrevet 68 artikler for Innospot

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *