”Svært” uden fejl er usandsynligt

En logisk sammenhæng
Der er en sandsynlig sammenhæng mellem, det at arbejde i Svært-feltet og det
at komme til at lave mange eller flere fejl. Når eleverne arbejder med svært stof
og de samtidig er drevet af et ønske om selvstændighed(dette ligger implicit i
svært-pædagogikken), vil der forekomme flere fejl. Arbejdsmetoderne er ofte
anderledes, måske prøver man sig frem, reflekterer over sit forsøg, prøver igen osv.
I denne kæde kan der let ligge en mængde fejlslagne forsøg.

En problemetisk sammenhæng
Det er helt afgørende for svært-pædagogikken, at sammenhængen mellem, det at
lave mange fejl og det at være dum elimineres fuldstændigt fra læringsrummet.
Ovenstående er en vanskelig opgave, idet rigtig mange elever er bange for at
komme med forkerte svar i kammeraternes påhør. De er bange for den kollektive
vurdering (se hvor dum jeg er) og for, at eventuelle fejl kan resultere i en lavere
bedømmelsefra underviseren.

De rigtige svars pædagogik
Hvis man undersøger karakterkriterierne i 12-karakterskalaen vil man hurtigt
kunne konstatere, at der er lang vej inden angsten for at lave fejl er elimineret
fra de danske klasselokaler. Her tager bedømmelsen netop fat i optælling af
fejl og mangler. Således forstået, at alle elever som udgangspunkt starter med
den højeste karakter(12) og antallet af fejl og mangler udgør så den ”sum”,
der skal fratrækkes topkarakteren. Optællingen af fejl og mangler er med til
at eliminere det selvstændige læringsmiljø og erstatte det med en
korrekthedskultur, præget af ”de rigtige svars pædagogik”. (her henvises til
Kupferberg: Farvel til ”de rigtige svars” pædagogik).

Mere handling, mindre efterligning.
Hvis vi vil skabe en skole, hvor der er fokus på en bred vifte af kompetencer og
kvalifikationer, livsduelige redskaber, som er gode at have med i ”rygsækken”,
når man forlader skolesystemet, så skal der gøres op med fejlfinderkulturen.
Første step heri er en grundlæggende anderledes baseret karakterskala.
Mere handling, mindre efterligning.

 

Om forfatteren

Carsten Hermansen har skrevet 64 artikler for Innospot

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

The administrator needs to log in and select a Google Analytics account.